  |
| Vuggestuens årsplan Indledning årsplanen for vuggestuen æblehaven 2009 kan læses nedenfor. Der foreligger ingen årsplan for 2010, da institutionerne i Købehavn ikke skulle udarbejde årsplan for 2010. Derfor er den nyeste årsplan for 2009.
Indholdsfortegnelse.
Indledning side 3
Fakta om vuggestuen side 4
Praktiske oplysninger vedrørende vuggestuen Æblehaven side 5
En dag i vuggestuen side 6
Sygdom side 8
Påklædning side 8
Ferie side 8
Traditioner og kultur side 9
Pædagogiske mødedage og lukkedage side 9
De fysiske rammer side 10
Målsætninger for det pædagogiske arbejde i Æblehaven side 11
Personalesamarbejde side 16
Forældresamarbejde side 17
Forældrebestyrelsen side 17
Medlemmer af forældrebestyrelsen side 18
Børn med særlige behov side 19
Fokuspunkt i vuggestuen Æblehaven side 20
Fokuspunkt 2008 side 20
Evaluering af fokuspunkt 2008 side 21
Fokuspunkt 2009 side 22
Børnemiljøvurdering 2009 side 25
Budget for vuggestuen Æblehaven side 26
Ledelsen i vuggestuen Æblehaven side 27
Vuggestuen Æblehavens årsplan er udarbejdet med udgangspunkt i henholdsvis Københavns Kommunes værdigrundlag og kommunens ”pædagogiske- perspektivplan”.
Denne årsplan skal løbende i 2009 gennemgås og evalueres på vores medarbejdermøder. Evalueringen bliver skriftlig, og i foråret 2010 skal vores forældrebestyrelse godkende den.
Formålet med årsplanen er, at den skal være et arbejds - og styringsredskab for medarbejderne og bestyrelsen. Herudover er den en orientering om institutionen til den øvrige forældregruppe, forvaltningen samt andre interesserede.
Årsplanen skal både kunne ses og føles i vuggestuens dagligdag for alle, der kommer i huset!
Det er således vigtigt for os at beskrive, ”hvad det er vi gør i hverdagen” i relation til vores pædagogiske principper, udover alle de forskellige faktuelle oplysninger, som årsplanen også indeholder.
Vi håber, du efter læsning af årsplanen, har fået et grundigt indblik i vores pædagogik og arbejde, og vi modtager til hver en tid gerne konstruktiv kritik og bemærkninger til planen.
God læselyst.
Fakta om vuggestuen Æblehaven
Vuggestuens historie begynder sidst i 50´erne. Bygningen, som vuggestuen befinder sig i, er tegnet af den kendte arkitekt, professor og senere rektor for arkitektskolen Kay Fisker.
Byggeriet finansieredes af Egmontfonden.
I gamle dage hed vuggestuen Egmontgårdens vuggestue og hørte til under Mødrehjælpen.
Det er efterhånden 20 år siden, at vi overgik til at være kommunaldrevet.
Medlemmerne af personalegruppen benytter sig af de sprog, som de mestrer. Dette medfører mange samtaler på engelsk, spansk og tysk, hvilket er ganske fornøjeligt, da der engang imellem skal bankes lidt rust af vores skoleengelsk.
Vi mener, at det er vigtigt, at alle uanset kulturel baggrund får den bedst mulige kommunikation vedrørende deres barn, da det modsatte kan medføre, at det går ud over børnenes psykiske trivsel.
Praktiske oplysninger vedrørende vuggestuen Æblehaven
Adresse er: Æblehaven
Svendborggade 1
2100 Kbh. Ø.
Telefonnummer: 35 26 39 83
Kontor lokal 1
Gul stue lokal 3
Hvid stue lokal 4
Blå stue lokal 5
Rød stue lokal 6
Grøn stue lokal 7
Orange stue lokal 8
E-mail-adresse: 37265@buf.kk.dk
Eller kesusz@buf.kk.dk
Hjemmeside: www.vuggestuen-aeblehaven.dk
Åbningstider: Mandag – fredag: 7.00 – 17.00
Børnenormeringen er på 53 børn
Børnene er fordelt på 6 stuer
Orange: 8 børn
Rød: 8 børn
Blå: 11 børn
Gul: 7 børn
Grøn: 7 børn
Hvid: 12 børn
Børnene på stuerne er blandet aldersmæssigt.
Forskellen på gruppe størrelserne skyldes grupperummenes varierende areal.
Personalenormeringen er p.t. på i alt 22 medarbejdere, fordelt med en leder, en souschef og 18 faste pædagogiske medarbejdere, samt en køkkenmedarbejder og en praktisk medhjælper.
Vi har også i perioder praktikanter fra pædagogseminariet i Sydhavnen.
En dag i vuggestuen
Herunder følger en beskrivelse af vores pædagogiske arbejde udformet som en beskrivelse af hverdagen, hvorved vi også får omtalt flere af vores ”hverdags-principper ” omkring mødetid, kostpolitik, sovetider mm.[1]
Kl. 7.00. Vuggestuen åbner med to medarbejdere på én stue (som regel blå stue). Børnene modtages af medarbejderne, og siger farvel til far eller mor – gerne med ”hjælp” fra medarbejderne. Inden forældrene går, skriver de i stuens bog eller på stuens tavle, hvornår barnet hentes igen – og af hvem.
Børnene tilbydes morgenmad indtil kl. 8.00.
Kl. 8.00. Der er som regel mødt mindst én medarbejder fra hver stue, og børnene kommer derefter ud på egne stuer.
Kl. 9.00. Samling på stuerne. Børnene får et lille måltid mad, snakker, synger, hygger mm. Undgå at aflevere børnene mellem kl. 9 og 9.30, da det er forstyrrende for ”hyggestunden”.
Der er ingen regel om, at børnene skal møde senest kl. 9. Men kommer barnet senere end kl. 9, må I gerne ringe og give besked – det giver os en mulighed for at planlægge dagen.
Der skal i øvrigt også ringes, hvis barnet slet ikke kommer.
Kl. 9.30. Vi leger inde eller ude, klippe-klistrer, bager, laver rytmik eller tager på tur. Det kan være til Fælledparken, legepladser, eller ud og se på en spændende verden fyldt med toge, biler, gravemaskiner og meget andet. Børnene er af og til sammen på tværs af stuerne både inde, ude og på tur.
Længere ture til f.eks. Zoo, teater eller Danmarks Akvarium er som regel planlagt på forhånd.
Kl. 10.45. Vi spiser på stuerne. Alle ugens fem dage laver vores køkkenmedarbejder mad til børnene.
Vi har en dygtig køkkenmedarbejder, som forestår kosten. Maden i vuggestuen er fortrinsvis økologisk. Ved sidste måling var 85% af maden økologisk.
Børnene deltager aktivt i borddækning og oprydning og får så tidligt som muligt lov til at spise selv. Vi tilstræber at gøre spisningen til et hyggeligt og positivt samvær med børnene og at lære dem gode og sunde madvaner. Når vores køkkenmedarbejder holder ferie, skal børnene have medpakker med. Dette bliver i god tid forinden annonceret i vores ”nyhedsbreve til forældrene” og ved et opslag på udgangsdøren.
Kl. 12.00. Børnene bliver lagt til at sove på egne stuer. Hvert barn har sin egen madras og dyne og bliver under hyggelige og trygge forhold puttet på deres egen stue af deres egne ”voksne”.
De børn, som ikke skal sove kl. 12, samles i fællesrummet og spiser og hygger. Denne gruppe består oftest af de yngste børn, som sover, når de er trætte og ofte to gange om dagen. Disse børn sover udendørs i barnevogne eller krybber.
Kl. 14.00. Et lille måltid mad, oftest frugt og brød.
Kl. 14.30. ”Fri leg” ude eller inde. De første børn hentes ofte ved denne tid.
Kl. 16.00. Hvis vi er indendørs, samles de sidste børn på én lukkestue. Er vi ude, hentes børnene på legepladsen.
Er man forsinket ved afhentning, bedes man ringe besked til os.
Kl.17.00 Vuggestuen lukker. Det er en god ide at være her allersenest kl. 16.50, så I har tid til at komme ud inden kl. 17.00. Personalet skal have godtgørelse for overarbejde, hvis de er her efter kl. 17.00.
Ved lukketid. Er alle børn hentet. (Hentes et barn ikke, kan vi blive nødt til at kontakte den Sociale Døgnvagt, for med deres hjælp at tage hånd om den videre pasning af barnet).
Hvis barnet er sygt, skal I ringe og give besked. Jeres barn må først komme igen, når det er ”smittefrit” og i øvrigt så frisk, at det problemfrit kan følge hverdagen hos os igen.
Hvis barnet har haft feber, anbefales det, at barnet mindst har et døgn uden feber, inden det igen kommer i vuggestue.Hvis barnet bliver sygt, mens det er vuggestue, ringer vi til jer. Det er derfor vigtigt, vi har et aktuelt telefonnummer til jer.
Personalet må ikke give medicin undtagen ved kroniske sygdomme og altid efter lægens skriftlige anvisninger.
Hvornår er et barn sygt?
Personalet i Æblehaven vurderer ud fra flere faktorer, hvorvidt et barn er sygt.
Det vigtigste er barnets almene tilstand. Her vurderer personalet, om barnet har det godt eller er sløjt, herunder om barnet har bedst af at komme hjem.
Personalet ringer kun til forældrene, når det vurderes, at barnets tarv ikke tilfredsstilles ved at opholde sig i vuggestuen.
Klæd barnet fornuftigt på, så vi kan komme ud uanset vejret!
Der skal altid være en overtræksdragt eller et sæt regntøj samt gummistøvler stående i institutionen.[2]
Derudover skal der være et rent sæt skiftetøj samt et par hjemmesko til børnene.
I sommerhalvåret desuden en kasket eller lignende til beskyttelse mod solen.
Husk at skrive navn i alt dit barns tøj!
Ferie
I Danmark har voksne ret og krav på 5 ugers ferie om året. Det mener personalet i Æblehaven også, at børnene har!
Derfor anbefaler Æblehaven, at alle børn mindst holder 3 ugers sammenhængende sommerferie. Endvidere anbefaler vi, at børnene 2 gange i løbet af året holder fri en sammenhængende uge.
Børns udvikling finder i høj grad også sted, når de holder fri fra institutionen.
Traditioner og kultur
Vi har en række traditioner gennem året. Hen ad vejen vil vi finde på nogle nye. Her kan kort nævnes:
· Fastelavn: Om formiddagen slår vi ”katten af tønden” med børnene, som evt. er udklædte. Arrangementet er uden forældredeltagelse. Sommerfest med hygge på legepladsen for forældre og børn.
· Bedsteforældre dag i sensommeren.
· Julearrangementer på stuerne for børn og personale, hvor der er fælles julesange i december måned.
· Julefrokost for børnene.
· Julehygge-eftermiddag for børn og forældre. Vi slutter af på legepladsen med at synge de sange, børnene har sunget i hele december, og måske kommer julemanden med godteposer.
I løbet af året vil medarbejderne afholde pædagogiske møde dage, hvor der etableres pasning til de børn, der har behov for det. Pasningen vil foregå af husets faste vikarer i daginstitutionen.
De Pædagogiske udviklingsdage er vigtige for udviklingen af husets pædagogik – det er her vi arbejder med fokuspunkt, årsplan m.m.
Ved behov for pasning, er det vigtigt at orientere ledelsen senest en måned før, så der kan planlægges vikardækning.
Ved obligatoriske lukkedage tilbydes der ikke alternativ pasning (dvs.5/6, 24/12 og 31/12)
For 2009 er der planlagt følgende dage til obligatoriske lukkedage og til pædagogiske udviklingsdage.
· Fredag d. 12/1 2009 Pædagogisk udviklingsdag
· Fredag d. 13/3 2009 Pædagogisk udviklingsdag
· Fredag d. 5/6 2009 Obligatorisk lukkedag
· Fredag d. 12/6 2009 Pædagogisk udviklingsdag
· Fredag d. 11/9 2009 Pædagogisk udviklingsdag
· Torsdag d.12/11 2009 Pædagogisk udviklingsdag
· Fredag d. 13/11 2009 Pædagogisk udviklingsdag
· Torsdag d. 24/12 2009 Obligatorisk lukkedag
· Torsdag d. 31/12 2009 Obligatorisk lukkedag
De fysiske rammer
Husets livsnerve er den lange gang, der forbinder grupperummene - her er børnenes garderober og opslagstavler. Der er en opslagstavle ved hver stue, hvor de stuespecifikke oplysninger vil blive annonceret. Ved hoveddøren er der en fælles forældre-, forældrebestyrelses- og informationstavle. Desuden har vi et fællesrum, som bruges på skift af stuerne eller til fælles rytmik, leg og som kreativt værksted.
Fællesrummet er endvidere der, hvor de børn, der ikke sover tidsrummet 12 – 14 er.
I stueetagen findes også køkkenet samt vaskerum og diverse depotrum m.m.
På 1. sal er personalerummet og kontoret.
I kælderen er institutionens barnevognsrum, hvor I kan parkere jeres private barnevogne og klapvogne. Nøgle til rummet udleveres på kontoret mod et depositum på 100 kr.
Udendørs har vi en legeplads, som ligger i skygge om formiddagen, men har dejlig sol om eftermiddagen.
I 2009 har vi et særligt fokus på at give legepladsen ”et løft” med henblik på flere udfordringer for børnene og mere ”grønt”. Personalegruppen og bestyrelsen arbejder på ”at tænke nyt” om legepladsen. Dette skal meget gerne medføre, at der bliver samlet midler ind via fonde, legater og lignende.
Vuggestuen ligger tæt på grønne områder og mange lokale legepladser samt havnen, Nordhavn Station og Fælledparken. Der er derfor gode muligheder for ture i lokalområdet.
Vi arbejder løbende på at forbedre tingene både indendørs og udendørs.
I 2008 har vi blandt andet fået nye gulve i fællesgangen og på gul og grøn stue, og vi har fået nye borde og skamler. I 2008 fik vi endvidere et beløb til forbedring af vores fællesrum – her har vi blandt andet fået nye borde, en sofa og en masse puder, som vi bruger til at træne børnenes grovmotorik. I januar 2009 har hele huset fået nye justerbare pusleborde. I løbet af foråret og sommeren 2009 får hele huset ny belysning.
Målsætninger for det pædagogiske arbejde i Æblehaven
Vuggestuen Æblehaven er og skal fortsat være kendt for, at børnene får mulighed for at udvikle sig indenfor rammer, hvor vi bl.a. vægter: muligheder for at udvikle børnenes
For at beskrive hvad personalet i vuggestuen Æblehaven mener med disse sætninger, er der efterfølgende flettet en række cases ind i teksten, der beskriver dagligdagen i vuggestuen.
For personalet er en af primæropgaverne at skabe tryghed omkring os. Det betyder, at vi bestræber os på, at forældrene i Æblehaven er trygge, når de afleverer deres barn til os, samt at børnene er trygge ved deres primærvoksne, således at de får det bedste udgangspunkt for en god dag i vuggestuen.
Både børn og forældre skal kunne mærke en tryghed omkring, at vi i Æblehaven accepterer barnet som et helt selvstændigt og unikt individ med alt, hvad det indebærer af følelser, krav på opmærksomhed og udvikling i eget tempo.
Tryghed giver vi bl.a. ved at:
Sørge for en god afleveringssituation for både forældre og børn. Vi siger godmorgen og bruger barnets navn. Når det er tid til aflevering, spørger vi forældrene om, de er klar til at aflevere barnet, og vi hjælper med at sige farvel.
Vi giver også tryghed ved at respektere barnet. Det betyder, at barnet har lov til at være glad og tilfreds eller højtråbende, at være ked af det og bare have lyst til at sidde på skødet og holde i hånd, være vred, i dårligt humør eller bare ønske at være sig selv.
Vi viser det enkelte barn omsorg og opmærksomhed, og forældrene er meget vedkomne til at ringe i løbet af dagen for at høre til barnet. Desuden fortæller vi også forældrene om de mindre gode dage, og de ansatte kender børnenes navne og eventuelle specielle forhold vedrørende barnet. Vi holder af og om børnene, fordi vi mener, at alle har krav på omsorg og opmærksomhed. Desuden er vi nærværende både verbalt og nonverbalt for børnene, og på den måde er vi tydelige som voksne.
Ved bordet
Elias sidder ved det lille bord og lægger puslespil. Han kigger længe på hver af brikkerne, som forestiller forskellige dyr. Efter et stykke tid påkalder han min opmærksomhed og viser mig en brik med et billede af en pandabjørn ”bam” siger han ”bam” jeg bekræfter ham i at, ja det er en bamse.
Ved det andet bord sidder Ellen og lægger puslespil. Hele hendes ansigt lyser op i et smil, og hun siger ”bamme” og viser mig en brik med billedet af en bamse. ”ja det er også en bamse” siger jeg ”bam” siger Elias.
Børn er forskellige. Ikke kun af udseende, men også i måden og det tempo de udvikler sig. Derfor vurderer vi alle børn individuelt og giver dem mulighed for at udvikle sig i eget tempo, da det giver mest tryghed.
Vifter med tæerne
Malte på 1 ½ år, sætter sig ned og tager sine sutsko af. Han løfter sine strømpefødder og kigger på dem. Så tager han også strømperne af.
Han smiler, vifter med tæerne og er helt fornøjet. Han sætter sig hen på den store pude og kigger igen på sine bare tæer. Smiler og løfter fødderne og kigger på dem. Så tager han en pude og lægger over fødderne. Måske blev det koldt
Tillid er et andet vigtigt punkt, der er med til at skabe tryghed. Derfor viser vi altid barnet tillid. Det gør vi blandt andet ved at udfordre børnene. Det kan for eksempel være ved selv at få lov til at hælde op i et glas eller ved at hjælpe dem med selv at klare deres konflikter. Derfor siger vi ikke nej uden først at have tænkt over det, og vi støtter så vidt muligt op omkring de valg, børnene tager.
Ved frokostbordet
En gang imellem kan personalemangel give børnene nogle gode og dejlige oplevelser. Vi var kun to voksne til at spise med 9 børn. Der var en del, der ikke kunne spise selv, derfor satte vi Linea, Frederik og Rikke til at spise selv ved et bord for sig selv. De hyggede sig meget, snakkede om maden, byttede med hinanden og grinede og fjollede. Så begyndte de at synge klappe klappe kage, de sang den tre gange så alle deres navne kom med”
Konflikter er en del af vores fælles hverdag, både børn/børn imellem og voksne/barn imellem. Vi bestræber os på, at barnet kommer gennem konflikten på en så hensigtsmæssig måde som muligt. Derfor stopper vi ikke kun en konflikt, men forsøger at mægle imellem børnene. På den måde får de mulighed for at finde en løsningsmodel. Og på sigt vil dette give dem forskellige handlemuligheder i livet. Derfor respekterer vi konflikterne og forholder os til dem, og derfor vælger vi vores konflikter med omhu, da det er med til at give den bedste tillid.
Konfliktløsning på højt niveau
Det er middagsstund. Vi har spist og er ved at rydde bordene af. Nogle af børnene er ude på badeværelset og får skiftet deres ble. De andre børn leger på stuen. Mathilde sidder på den store lastbil og kører af sted. Johanne går bagom hende og skubber til hende. Det vil Mathilde ikke ha’ ”nej, la vær’” siger hun. Johanne vil ikke holde op. Hun fortsætter med at skubbe. Nu mere hårdt og med en sammentrækning mellem øjnene. Hun ser vred ud ”neeej” siger Mathilde. Mathilde rejser sig fra lastbilen. Også hun ser vred ud i ansigtet. Hun går hen til Johanne og skubber hende. Johanne skubber igen og bliver selv skubbet tilbage. Jeg kan se på Mathildes ansigt, at hun nu bliver rigtig vred og lidt usikker på, hvad hun nu skal. Hun løfter hånden. Jeg er ved at gribe ind, men når det heldigvis ikke! Mathilde sænker hånden og går tæt på Johanne og omfavner hende. Hun giver Johanne et kram og Johanne giver Mathilde et kram tilbage.
Det betyder også, at vi ikke irettesætter til højre og venstre. Er det nødvendigt at irettesætte et barn, bliver barnet taget til side, således at det bliver en privat sag mellem barnet og den voksne. På den måde bliver barnet respekteret og ikke ydmyget, og tilliden og trygheden forbliver mellem barn og voksen.
Legen – de gode muligheder for udviklende og alsidig leg
Gennem leg udvikler børn mange kompetencer. Børnenes lege bygger på de ideer, som de henter fra deres verden. Det er her de afprøver sig selv, de grundlæggende færdigheder og de nye kompetencer, som de ”opdager”. I praksis bliver legen børnenes måde at erkende verden på.
En snak i telefon
Thomas har telefonrøret i hånden og går rundt og snakker, ”det er min far” siger han. ”Jeg også tale far” siger Oliver. Han får røret af Thomas. Oliver går lidt rundt med røret men taler ikke. Det er tydeligt, at han lytter intenst. ”Ikke far” spørger Thomas. ”nej” siger Oliver ”far er helt væk” siger Thomas ”han er på arbejde”
De afprøver nye eller uvante følelser her, f.eks. en spændende tur i teatret, forældrenes uenighed, det at blive storebror eller søster. Derfor vil vi skabe muligheder for fordybelse i legen. Vi vil undgå for mange afbrydelser, og vi vil have blik for ikke at afbryde det, de er i gang med.
Børnene er altså ikke ”bare” på legepladsen, de er i gang med at leve deres liv. Mange børn er gode til at begynde en leg selv, vi vil dog som voksne hjælpe børnene med at deltage i lege og aktiviteter, hvis vi vurderer, at et barn har brug for hjælp til det. Vi vil komme barnet i møde og deltage i det, de er optaget af.
På legepladsen
”Vi skal til at gå ind fra legepladsen for at spise frokost. Otto vil ikke med ind. Han går væk, fra mig og hen mod legehuset. Der er helt tomt på legepladsen. Han ved godt, hvorfor jeg kalder. Jeg står henne ved sandkassen, han kigger på mig inde fra legehuset og kysser på hånden og holder den ud imod mig. Så sætter han sig ned. Jeg kalder nok engang ”Otto, vi skal ind og spise” han kommer frem i døråbningen, kysser igen på hånden og vinker til mig, han går derefter ind i legehuset igen og sætter sig på bænken. Jeg går hen til legehuset, Otto griner og kysser sig igen på hånden. Da jeg rækker ham min hånd, tager den og følger med mig ind i vuggestuen”
Den voksnes rolle i legen kan være forskellig. Nogle gange hjælper vi dem i gang med legen, andre gange fordyber vi os i legen på lige fod med børnene.
Sandkassen
Jeg sidder ved siden af Miriam. Miriam slår med sin skovl i sandet. Da hun har fået lidt sand op på den, tager hun skovlen op til munden og smager på den. Så slår hun igen ned i sandet. Jeg hælder sandet fra min spand ud, så snart jeg har gjort det, slår Miriam ned i sandet. Hun kigger på mig og griner
Det er igennem legen, vi kan være med til at udvikle deres begrebsverden. Vi kan bruge sproget, sige de forskellige ord tydeligt og gentagne gange, lære dem at bygge med klodser,bygge huler og derved udvide legen. Vi kan lege med bolde, lære dem at balancere på kanten af sandkassen og derved udvikle deres motorik.
Sandkassen
Min kollega kommer ud og sætter sig på kanten af sandkassen. Theodor går ud af sandkassen. Mathias sætter sig op i sandet, han strækker armene op for at få hjælp til at komme op. ”du kan selv komme op” siger jeg. Det gør han så!
Når børnene tumler og ruller, hopper og snurrer rundt, klatrer op og springer ned, skaffer de sig den form for sansestimulation, som er nødvendig for hjernens udvikling.
Når vi som voksne deltager i børnenes lege, kan vi også lære børnene de sociale spilleregler, der er i en leg. Men de voksne skal også huske at trække sig, børnene kan også selv.
Lille Peter edderkop
Freja og Asger på 2 år, sidder i sengen og leger med dukker. ”skal vi synge en sang Asger” spørger Freja. ”Ja” svarer Asger ”skal vi synge lille kattekilling?” ”nej, edderkop” siger Asger.
De starter med at synge, med fagter og alle de rigtige ord. Freja peger på den edderkop, der hænger under loftet ”er det den edderkop, Asger?” spørger hun. ”nej” siger Asger: de synger sangen færdig
Vi finder det vigtigt at skabe rum for, at en gruppe børn kan lege alene sammen uden forstyrrelser fra de andre børn. Der skal være plads til, at de kan sige fra. Skulle nogle børn blive afvist i en leg, er det vores opgave at være medskaber af en leg, som de kan være med i.
Legen er samtidig også de voksnes mulighed for at lære børnene bedre at kende. Ved det børnene siger og gør, kan vi danne os et billede af, hvad de optaget af her og nu.
Når vi er sammen med børnene i legen, og vi er optaget af det samme, er der ofte en rigtig god stemning. Denne stemning skaber grobund for fordybelse. Både en god stemning og mulighed for fordybelse er en klar forudsætning for læring. Når disse begreber er til stede, er børnene motiverede for at modtage nye impulser, og deres lyst til vuggestuelivet er stor. De vil udvikle sig på en måde der skaber hensyn, omsorg og glæde hos dem. De helt små børn i vuggestuen leger på en anden måde. Her handler det meget om, at de kan mestre noget nyt. Her er det vigtigt, at de voksne hjælper i gang og viser børnene verdenen.
Når de helt små børn er på legepladsen, leger de afskærmet fra de andre børn. Vi tager nogle madrasser ud og er hos dem, så verdenen på legepladsen ikke bliver så stor og skræmmende.
Medarbejderne er institutionens vigtigste ressource, og det er vigtigt, at medarbejderne føler sig godt tilpas. Derfor tilstræbes det, at der i huset er en glad og imødekommende tone, hvor der er åbenhed og konstruktiv dialog. Det forventes, at medarbejderne lever op til kommunens værdigrundlag om respekt, dialog, tillid og ligeværd i arbejdet[3]. Kendetegnet for medarbejderne i Æblehaven er, at de ”kan selv” og er fleksible og derfor får uddelegeret meget ansvar.
Der tilstræbes et højt fagligt, pædagogisk og uddannelsesmæssigt niveau i vuggestuen, og dermed også en løbende kompetenceudvikling af såvel den samlede medarbejdergruppe, som af den enkelte medarbejder.
Dette sker på mange niveauer, bl.a. ved læsning af diverse relevante artikler, fagblade- og bøger, ved M.U.S-samtaler (medarbejder udviklingssamtaler) og på fredagsmøder, medarbejdermøder, pædagogiske dage eller ved deltagelse i kurser og konferencer.
Kompetenceudviklingen for den samlede medarbejdergruppe skal primært ske ved vores pædagogiske udviklingsdage.
Derudover deltager enkelte medarbejdere i kurser og konferencer, når dette er muligt.
Primært vil vi dog forsøge at få oplægsholdere til at komme her i institutionen[4], så vi sammen udvikler os.
Forældresamarbejde
Vuggestuen Æblehaven betragter samarbejdet mellem medarbejdere og forældre som essentielt. Medarbejderne har det pædagogiske ansvar for børnene i dagtimerne og har derfor en meget stor viden om det enkelte barn og dets dagligdag i institutionen. Forældrene har derfor krav på at høre om barnets dagligdag og generelle udvikling. Denne viden skal formidles til forældrene.
Forældrene er eksperter på deres eget barn, denne viden er ligeledes vigtig for medarbejderne at få del i. Dette skabes via en god og tryg dialog. Dette sker ved aflevering om morgenen, afhentningen om eftermiddagen samt garderobesnakke.
Der afholdes indkørings forælder konsultationer, når barnet har været indskrevet i ca. 3 mdr.
Vi værdsætter den gode og konstruktive dialog, og derigennem kan vi lære de forskellige perspektiver i et barneliv at kende.
Forældrebestyrelsen
Forældrebestyrelsen består af 5 forældrerepræsentanter og 4 suppleanter. Fra medarbejderside er der to medarbejderrepræsentanter, og endelig deltager souschefen og lederen, som også er mødeleder. Referentrollen går på skift.
I praksis har vi i bestyrelsessamlingen 2008 – 2009 valgt også at lade de 4 suppleanter deltage i bestyrelsens møder.
Bestyrelsen vælges ved et årligt forældremøde, som afholdes i september/oktober måned. Ved dette møde fremlægges også bestyrelsens årsberetning.
Bestyrelsens opgaver er primært at fastlægge de overordnede pædagogiske principper for vuggestuens drift, herunder bl.a. åbningstider, medarbejdersammensætning, pædagogik og samarbejdet mellem institutionen og forældrene.
Desuden skal bestyrelsen godkende budgettet og regnskabet, og har tilbud om at deltage i ansættelsessamtaler for pædagoger, souschef og leder.
Bestyrelsen skal også godkende placeringen af vores lukkedage, og er med til at planlægge foredragsaftener for forældrene, som vi afholder mindst en gang om året.
Der afholdes bestyrelsesmøder mindst 6 gange årligt, hvor der startes med fællesspisning. Møderne foregår i en god og åben atmosfære, og indeholder i praksis meget orientering om institutionens hverdag, samt spændende debatter om medarbejdernes og forældrenes ideer og planer omkring forskellige emner.
Vi oplever et stort engagement og bred opbakning omkring vores arbejde fra bestyrelsen og forældregruppens side.
Medlemmerne af forældrebestyrelsen
Pr. november 2008
Dorte Rasmussen (Louise orange stue) Formand
Christian Dupont (Anton gul stue) Næstformand
Anne Gleerup (Kasper gulstue) Medlem
Lars Ventrup (Lukas grønstue) Medlem
Christopher F. Brandt (Laura blå stue) Medlem
Rikke P. Hansen (Linus hvid stue) Suppleant
Kristoffer Leer (Andrea hvid stue) Suppleant
Minna B. Mikkelsen (Frederik rød stue) Suppleant
Rikke G. Christensen (Marcus orange stue) Suppleant
Børn med særlig behov
”Børn med særlige behov er alle børn, som har behov for en særlig tilrettelagt pædagogisk indsats, for at de kan udvikle deres kompetencer.”[5]
Medarbejdernes grundsyn er, at alle børn er særlige, og at de skal behandles som de unikke og specielle mennesker, de hver især er. Dog er der en række børn det pædagogiske personale i vuggestuen Æblehaven er meget opmærksomme på at rette særlig fokus på. I den pædagogiske term, hedder de: børn med særlige behov.
Vi har i medarbejdergruppen meget erfaring i at arbejde med børn med særlige behov. Vi har i lang tid arbejdet målrettet med disse børn ved gensidig sparring og erfaringsudveksling med hinanden. Vi er opmærksomme på at give børnene støtte, så de har de samme muligheder for at fremme deres potentialer og udviklingsmuligheder som andre børn.
Vi arbejder meget med børnenes indbyrdes relationer, og dette bevirker en øget opmærksomhed omkring børn, der skal have særlig opmærksomhed.
Samarbejdet omkring disse børn er centreret omkring samarbejdet med forældrene. Vi forsøger først og fremmest at skabe en åben og tryg dialog med forældrene.
I det daglige pædagogiske virke inddrager medarbejderne disse børn i de almindelige aktiviteter med hele børnegruppen, dette sker for at undgå at børnene ikke får en opfattelse af at være ”forkerte”.
Når børn er tosprogede er vi særligt opmærksomme på deres sprogudvikling. Vi arbejder her målrettet med at være tydelige i alt, hvad vi siger og gør. Det sker blandt andet ved at sætte ord på vores handlinger.
Ved frokostbordet
Der bliver serveret ovn dampet laks med kartofler, gulerodsstykker, agurk og halve tomater.
De ældste vil meget gerne øse op selv. Jannick peger på fadet med laks, og jeg spørger ham, om han gerne vil have laks! Jannick siger ”aah,” jeg rækker ham fadet og siger samtidigt ”her er fadet med laks, du skal bruge skeen til at øse op med,” Jannick griner og siger ”aah”
I samarbejdet med forældre, der ikke mestrer det danske sprog, benyttes der ofte tolk[6]. Det giver både forældre og personale en større mulighed for et vellykket samarbejde med - og dermed en større mulighed for at fremme børnenes trivsel i vuggestuen.
Helt overordnet er det yderst vigtigt for personalegruppen at have forældrene med i vores arbejde med børnene. Dette betyder, at alt foregår åbent, og vi bliver ved med at arbejde målrettet med de problemstillinger, børnene eventuelt måtte have.
Vi indhenter så mange relevante oplysninger om barnet som muligt, så vi ved, hvad vi skal arbejde med. Dette sker blandt andet på vores medarbejdermøder, hvor vi indhenter hjælp og gode råd fra hinanden, ligeledes bruger personalet deres respektive stuemøder på at planlægge eventuelle tiltag eller ændringer i det pædagogiske virke.
Personalet rådfører sig med den sundhedsplejerske, der er tilknyttet vores vuggestue, vi søger råd hos den pædagogiske konsulent, Det tværfaglige udvalg, vi benytter talepædagog og vi henviser forældrene til andre relevante fagpersoner f.eks. Børneklinikken i Kristianiagade[7] eller ServiceButikken i på Århus plads[8].
Fokuspunkt i vuggestuen æblehaven
Fokuspunkt 2008
På personaledagen d. 7. marts 2008, blev det vedtaget at arbejde med årets fokuspunkt i grupper på tværs af stuerne. Fokuspunktet for 2008 er børnenes trivsel på legepladsen. Der er et særligt fokus på gruppen af etårige børn, idet bevægelse og motorik er meget i fokus for denne aldersgruppe.
Personalet tager udgangspunkt i grundtanken om de anerkendende undersøgelser. Dokumentationsmetoden er et medarbejder udviklet iagttagelsesskema udviklet af pædagogisk udvalg
Beskrivelse
I løbet af sommeren og efteråret 2008 skal vi i vuggestuen Æblehaven se på de etåriges brug af legepladsen. Undersøgelsen er delt op i etaper. Den første etape er et afkrydsningsskema, der har til formål at undersøge børnenes trivsel på legepladsen.
Den gennemsnitlige indskrivningsalder i vuggestuen æblehaven er omkring et år. Det betyder, at børnene, vi skal undersøge, generelt er nystartede. Den anden etape er en evaluering af skemaerne. Dette foregår i pædagogisk udvalgs regi, med udgangspunkt i at de etårige er nysgerrige og mobile, samtidigt med at de også har brug for tryghed i udforskningen af verden og dem selv.
Spørgsmålene skal være med til at afdække om de etårige har muligheder for at få stimuleret deres behov for at gå på opdagelse, udforske deres kroppe motorisk samt få en tryghed i forhold til voksenkontakt.
Praktisk brug af skemaet:
Skemaet er delt op, så der er mulighed for 5 iagttagelser pr barn. Der må meget gerne laves flere.
Hver voksen laver iagttagelser på alle børnene, hvilket betyder at der er flere iagttagelser af samme barn og derfor flere målinger at tage udgangspunkt i ved evalueringen.
Lav iagttagelser på forskellige tidspunkter af dagen, eksempelvis formiddag (kl. 10.15), tidlig eftermiddag (kl. 14.45) og sent eftermiddag (kl. 16.00)
Evaluering af fokuspunktet 2008
Personalet i vuggestuen Æblehaven valgte at benytte et afkrydsningsskema udarbejdet af pædagogisk udvalg. Det viste sig, at skemaet havde en del indbyggede begrænsninger. Bl.a. at der ikke var taget højde for hvor lang tid, barnet, der blev observeret, havde været indskrevet i vuggestuen samt andre kritiske mangler. Det havde dog også en række positive sider, bl.a. at det var simpelt at bruge, det opretholdt anonymiteten hos barnet, der blev undersøgt samt at det skabte et naturligt fokus på det barn, der blev observeret.
Konklusion
Personalegruppen er via efter bearbejdning i pædagogisk udvalg kommet frem til, at trivslen hos de etårige i foråret, sommeren og efteråret 2008, generelt er i orden.
Der er en række børn, der græd mere om eftermiddagen end om formiddagen. Det tolker vi som et træthedstegn hos disse børn, da en række af de undersøgte børn havde relativt lange dage, med dertil naturlig træthed til følge. Endvidere kan vi konstatere, at personalet i vuggestuen Æblehaven gør et stort arbejde i forhold til at få de etårige introduceret, aktiveret og integreret på legepladsen.
Undersøgelsen kommer ligeledes frem til at de etårige trives på legepladsen. De er nysgerrige, de undersøger, prøver af, er aktive og tillidsfulde
Perspektivering
Personalegruppen har på medarbejdermøde dagen d. 23. november 2008 vedtaget, at der skal være et særligt fokus på at gøre legepladsen mere attraktiv. Dette sker på baggrund af efter bearbejdningen af fokuspunktet for 2008. På sigt skal der meget gerne ske en renovering og herunder re design af udearealet. Hvis vi gør legepladsen attraktiv for medarbejderne, følger der flere nye og pædagogiske aktiviteter med.
Fokuspunkt 2009
På personalemødedagen d. 23. januar 2009 blev det besluttet, at vores fokuspunkt for 2009 er ”Krop og bevægelse”. At valget blev emnet ”Krop og bevægelse” skyldes en stor lyst og interesse i personalegruppen til et øget fokus på området, samt en mulighed for at udvikle vores kompetencer i forhold til arbejdet med vuggestuebørn og krop og bevægelse. Vi arbejder jo dagligt – bevidst og ubevidst - med krop og bevægelse. Ved at gøre ”Krop og bevægelse” til vores fokusområde får vi mulighed for at øge bevidstheden om emnet, dels ved sparring med kolleger, planlægning af målrettede aktiviteter og dokumentation og evaluering af aktiviteter og forløb[9].
Vi har opstillet følgende læringsmål for fokuspunkt 2009 ”Krop og bevægelse”
Til at opfylde vores læringsmål har vi opstillet følgende forslag til metoder og aktiviteter
Vi giver børnene ideer til fysisk udfoldelse og understøtter deres initiativer. Det vil sige, at vi ikke bare giver barnet en bil eller en cykel, men at vi hjælper med at komme op i bilen, og finde de rigtige bevægelser til at køre på cykel eller motorcykel.
Tegn på læring:
Vi kan se, at vi arbejder i retning af vores læringsmål, når børnene:
· Bruger deres krop aktivt.Når de varierer deresaktiviteter, og ikke bare bliver siddende i deres bil eller på deres cykel ude på legepladsen.
· Selv (begynder at lære at) klatrer op og ned af triptrap-stolen, klapvognen og puslebordet.
· Er med til at udfordre sig selv, eks. ved at klatre op og springe ned. Kravler under og balancerer over.
· (De ”store”) lærer at slå kolbøtter.
· Bliver bedre til at gå på forskelligt underlag (eks. græs, bakke, sand, asfalt).
· Efterligner bevægelser, som er en del af en leg.
· Deltager i de rytmiske sanglege, vi ofte laver.
· Øje/hånd koordinering bliver forbedret.
Forslag til dokumentation af aktiviteter og læring
· Foto før /efter. Med fokus på hvad børnene mestrer, hvad de næsten mestrer og hvad de ikke mestrer?
· Beskrivelse af nogle /alle børn med fokus på, hvad de mestrer, hvad de næsten mestrer og hvad de ikke mester?
· Vi gennemfører nogle iagttagelser (eks. to om ugen) i forløbet. Vi vil her have fokus på:
Hvad der inspirerer børnene til at udfolde sig fysisk
Hvad der begrænser børnene i deres fysiske aktivitet.
Vi vil bruge iagttagelserne til at blive klogere på, hvilke aktiviteter og udfoldelsesmuligheder vi med fordel kan beholde og videreudvikle.
Til at måle, hvorvidt vi har nået vores mål i arbejdet med fokuspunkt 2009, har vi udarbejdet følgende evalueringsspørgsmål:
· Bevæger børnene sig mere på legepladsen?
· Bruger børnene deres krop mere aktivt ved eks. at cykle, løbe osv.?
· Er børnene interesserede i at prøve nye fysiske udfordringer? Eks. den nye forhindringsbane, balancebanen, rytmik og bevægelseslege.
· Deltager børnene i de bevægelseslege vi igangsætter?
· Deltager børnene i udendørsrytmik?
· Oplever vi, at børnene begynder at sætte ord på det de gør? Eks. ”Jeg hopper” o.l.
· Er børnenes finmotorik blevet bedre?
· Er børnenes øje/håndkoordinering blevet bedre?
Vurdering og opfølgning
· Hvad viser dokumentationen om vores evalueringsspørgsmål?
· Hvad har vi lært af forløbet?
· Hvad tager vi med os fremover?
Børnemiljøvurdering i Æblehaven 2009
Børnemiljøvurderingen, eller BMV er et redskab der fra 2008 skal ind koopereres i alle daginstitutionernes drift.
Ved at daginstitutionerne benytter sig af en BMV. Kan børnenes fysiske og psykiske grundbetingelser sikres. Kort sagt minder BMV’en om en arbejdspladsvurdering. BMV’en skal revideres hver 3. år. Vuggestuen Æblehaven har valgt at benytte sig af et system udviklet af DCUM[10]
Børnemiljøet kan deles op i 3 hoveddele:
1. Det fysiske børnemiljø
Det fysiske børnemiljø handler bl.a. om, at de fysiske rammer - ude som inde - er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige.
2. Det psykiske børnemiljø
Det psykiske børnemiljø drejer sig om interaktionen mellem børn og voksne i institutionen.
3. Det æstetiske børnemiljø
Det æstetiske børnemiljø omhandler institutionens indretning. Synes børnene, at det er et rart sted at være? Opfordrer indretningen til leg og udvikling? Er udsmykningen af rummene og bygningerne hensigtsmæssige?
I forbindelse med evalueringen af det fysiske børnemiljø for 2009, har alle forældre repræsentanter i forældrebestyrelsen fået udleveret et spørgeskema, omhandlende dette tema. Resultaterne af denne undersøgelse indtastes på www.bm-termometeret.dk/
I forhold til det psykiske børnemiljø udarbejder stuepersonalet et relationsskema hver tredje måned for at sikre at alle børn har en god og tæt kontakt med en voksen. Dette skema er ligeledes udarbejdet af DCUM
Det æstetiske børnemiljø er et punkt, der arbejdes løbende med på de enkelte stuer. Dette skyldes, at børnegruppen ændres i løbet af året og stuens indretning naturligvis skal tilpasses de børn, der er indskrevet på dem. Ligeledes kan der være behov at ændre rummets indretning i forbindelse med pædagogiske aktiviteter.
Budget for vuggestuen æblehaven
Det beløb, som institutionen i samarbejde med bestyrelsen skal godkende er et beløb på ca. 400.000 kr. og hvordan vi fordeler disse penge. Det er disse penge, der er direkte børnerelateret. Her skal der købes mad, legetøj, møblement, tages på tur m.m. Derud over har vi også lønkronerne. I de perioder, hvor vi ikke bruger så mange tilkaldevikarer, og dermed akkumulerer et overskud på lønbudgettet, kan vi forhandle ny løn for medarbejderne.
Budget 2009
Fra forvaltningen udmeldes årligt (som regel i november for det kommende år) en budgetramme til institutionen, opdelt i 2 overordnede rammer
Som alle andre institutioner under BUF. (Børne- og Ungdomsforvaltningen) har vi vidtgående selvforvaltning, som i princippet betyder, at vi har ”en sæk penge” til rådighed. I den forbindelse er bl.a. de tidligere normeringsaftaler ophævet, så vi i princippet er helt frit stillet med hensyn til, hvordan vi vil normere vuggestuen.
Uden moms med moms
Rammebevilling, i alt 7,515,046 7,728,043
Institutions bevilling 1,731,939 1,854,920
Børnetalsafhængig bevilling 5,783,107 5,873,123
Distrikt Østerbro
Bygningsrelateret bevilling, i alt 1,396,462 1,519,443
Husleje 591,700 591,700
Skatter og afgifter 57,880 72,350
Børnetalsafhængig bevilling, i alt (løn & drift) 5,783,107 5,873,123
0-2år VUG pladser 5,771,957 5,861,715
3-5år BH pladser 11,150 11,408
Ledelsen i vuggestuen Æblehaven
Ledelsen i Æblehaven består af en leder, Kennet Suszkiewicz og en souschef, Mette Munch Jeppesen. Kennet har ikke faste timer hos børnene, men har ofte åbne- eller lukkevagter. Mette har en fast kontordag om ugen til ledelsesarbejdet, og deltager i ledermøder og andre relevante udvalgsmøder. De resterende timer er Mette tilknyttet børnegrupperne med en dag om ugen på hver af stuerne.
Vi i Æblehaven arbejder frem imod, at souschefen skal have flere timer sammen med lederen til pædagogisk udvikling.
Ledelsen har det administrative, pædagogiske og personalemæssige ansvar for institutionen og er ansvarlig for institutionens virksomhed overfor kommunen. Der er af ledelsen ansat en kontormedarbejder et par timer om ugen, der varetager en del administrative opgaver.
Det er ledelsesteamets opgave sammen med medarbejderne at udvikle pædagogikken i institutionen og motivere medarbejderne til at skabe et pædagogisk miljø, der er givende og udviklende for både medarbejdere, børn og forældre.
Det forventes derfor, at ledelsen i særlig grad er på forkant med tidens aktuelle emner og ny viden. En af Ledelsens kommende opgaver i 2009 vil være at videreudvikle en evalueringsmodel, der er brugbar i forhold til de pædagogiske læreplaner og årets fokuspunkt[11]. Der skal afprøves flere forskellige modeller i medarbejdergruppen. Vi vil arbejde målrettet hen imod at alle, både børn og voksne får en oplevelse af udvikling i det pædagogiske arbejde.
Ledelsesteamet udfører sit arbejde i et tæt samarbejde, både indbyrdes og i forhold til de øvrige medarbejdere. Ledelsen i Æblehaven bygger på demokratiske principper, hvor situationsbestemt og fleksibel ledelse tilstræbes, og hvor den anerkendende dialog er det vigtigste middel til et godt samarbejde.
Med ønsket om en god og spændende læsning
Bestyrelsen og Personalet i vuggestuen Æblehaven
April 2009
[1] For mere information, kontakt personalet eller tjek vores hjemmeside
[2] For inspiration til regntøj. Tjeck vores hjemmeside, hvor der er et afsnit om beklædning
[3] (www.kk.dk).
[4] Alle medarbejdere har i marts 2009 været på førstehjælpskursus med særligt fokus på førstehjælp til børn. Forestået af ” førstehjælp.com”
[5] (Citat fra; ”Inspirationsmateriale til udarbejdelse og evaluering af pædagogiske læreplaner i dagtilbud”)
[6] Det er gratis at benytte tolk. Personalet bestiller direkte fra 3 forskellige leverandører
[7] www.boernekliniken.dk
[8] ServiceButikken Østerbro, Århus plads 6, 2100 Østerbro. Tlf. 33 17 53 73
[9] medarbejderne benytter sig af et evalueringsskema udviklet af Danmarks evalueringsinstitut www.eva.dk
[10] se mere på http://www.bm-termometeret.dk/
[11] i forhold til fokuspunkt 2009 arbejdes der ud fra et system udarbejdet af Danmarks evalueringsinstitut www.eva.dk
Formålet med årsplanen er, at den skal være et arbejds-og styringsredskab for medarbejderne og bestyrelsen. Herudover er den en orientering om institutionen til den øvrige forældregruppe, forvaltningen samt andre interesserede. Desuden skal årsplanen både kunne ses og føles i vuggestuens dagligdag for alle, der kommer i huset! Det er således meget vigtigt for os at beskrive, ”hvad det er vi gør i hverdagen” i relation til vores pædagogiske principper, udover alle de forskellige faktuelle oplysninger, som årsplanen også indeholder. Vi håber, du efter læsning af årsplanen har fået et grundigt indblik i vores pædagogik og arbejde, og modtager til hver en tid gerne konstruktiv kritik og bemærkninger til planen. God læselyst.
Årsplan med pædagogisk læreplan 2007 |
