Forældrebestyrelsen
Forældrebestyrelsen vælges for et år ad gangen på efterårets forældremøde i vuggestuen. I øjeblikket består bestyrelsen af ti forældre, to medarbejderrepræsentanter samt vuggestuens souschef og leder. Bestyrelsen blev valgt på et forældremøde i oktober 2010.
Bestyrelsens arbejde består dels i at godkende ledelsens budgetter samt væsentlige beslutninger, der vedrører dagligdagen. Men også det daglige arbejde diskuteres for at løse eventuelle problemer.
Bestyrelsen har i øjeblikket fokus på den kommunale madordning, som skal vælges eller fravælges inden 31. december 2010.
I øjeblikket forsøger bestyrelsen endvidere at rejse penge gennem forskellige fonde til at forskønne vuggestuens legeplads. Den tidligere bestyrelse har allerede fået lavet tegninger af en ny legeplads, og de økonomiske beregninger er på plads. Nu håber vi så på, at der kan rejses nogle penge gennem fondene, så vi kan få realiseret projektet.
Alle forældre er velkomne til at henvende sig til bestyrelsen, hvis de har et spørgsmål, ønske om forandringer eller bare en god idé, som burde tages op.
|